Vil du gerne være med til at udvikle, drive og optimere ApoPro’s nuværende indkøb samt definere og opbygge sortimentsstrategien baseret på data? Trives du i et dynamisk arbejdsmiljø, og er du en kommerciel drevet person med et højt drive og en vilje til at skabe resultater?
Drømmer du derudover om at være i en virksomhed, hvor du får et stort ansvar, og hvor du kan lære fra dag ét?
Så skal du blive ved med at læse, og måske blive ApoPro’s nye Indkøber.
Du bliver en del af en virksomhed i vækst, der har deres daglige gang på deres 2 kontorer i Greve og København.
ApoPro er Danmarks online apotek, hvor du nemt og sikkert kan købe recept- og håndkøbsmedicin samt andre apoteksvarer. Med ApoPro har de taget det bedste fra de fysiske apoteker og bygget et intelligent apotek, der løbende bliver klogere på deres kunder, og hvor data skaber grundlag for bedre og individualiseret vejledning, der kan være med til at mindske usikkerhed og fejlmedicinering.
Det her bliver du en del af:
Her kunne der stå en masse om, at hos ApoPro opererer de efter princippet om frihed under ansvar, alt imens de naturligvis har det sjovt. Men det skriver man jo så mange steder, og ApoPro er selvfølgelig ikke en undtagelse. I stedet vil de gerne sætte fokus på det, der gør ApoPro unik, og det er deres miks af baggrunde, tårnhøje ambitionsniveau, deres flade struktur og enorme eksekveringsmuskel. Hierarki, lange beslutningsveje, folk der tænker mig fremfor vi - det lader de andre om.